Makiruller kan laves med mange forskellige slags fyld. Her under ses forskellige slags fyld
Makirulle med Agurk:
Skræl agurken og skær enderne af så agurken har samme længde som den halve tangplade. Skær agurken i lange strimler med en tykkelse på cirka 1 X 1 centimeter.
Makirulle med Rejefyld
Rejefyld:
75 g rejer
¼ tsk salt
1tsk sukker
1 tsk sake eller hvidvin
Hak rejerne – helst i en morter, men alternativt i en foodprocessor. Hak rejerne fint og kom dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser.
Kog ved middelvarme og under omrøring til væden er fordampet. Skær agurken i tændstiktyndestrimler og avocadoen i tynde skiver.
Fordel fyldet på midten af risene og følg ovenstående anvisning.
Makirulle med Tuncreme
1 ds tun i olie
2 spsk creme fraiche
1 tsk wasabipulver udrørt med 1 tsk vand
2 spsk purløg, finthakket
Friskkværnet peber.
En makirulle kan også rulles med laks, rejser, mayonnaiser, fintsnittet grøntsager som gulerødder, forårsløg, avokado eller peberfrugt. Du kan også kombinere de forskellige ting.
Prøv f.eks. laks, agurk og gulerod.
Rulning:
For at kunne rulle en maki skal man have en særlig sushimåtte (fås i større supermarkeder og specialforretninger).
Læg en plade noritang og fordel et tyndt lag (ca. 1 cm ) lag ris over. De sidste 2-3 cm af den kant noritang der er længst væk fra dig skal være fri.
Væd fingrene i lidt riseddike, så risene ikke klistrer fast på fingrene.
Fordel fyldet på midten af risene.
Rul noritangen sammen. Begynd fra den side, hvor der er ris helt til kanten. Smør lidt riseddike på noritangen og luk rullen. Læg norirullen med samlingen nedad. Dæk rullen med film og lad den trække ½-1 time før den skæres ud i ca. 2 cm brede skiver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar