Mette Blomsterbergs - den svære
65 g sukker
100 g pasteuriserede æggeblommer
En kvart polynesisk vaniljestang
425 g piskefløde
Karamellåg
65 g sukker (til at karamellisere med)
Desuden
En gasbrænder
4 ildfaste dråbeskåle
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas med kniven vaniljekornene med lidt af sukkeret på bordet, så kornene skilles ad. Pisk sukker og æggeblommer kort sammen i en skål. Varm vaniljesukker, den tomme vaniljestang og piskefløden op til ca. 90 grader, og tag gryden af varmen. Tag vaniljestangen op, og hæld nu en tredjedel af den brandvarme piskefløde op i æggeblandingen, mens der piskes. Hæld nu den lune æggeblanding op i gryden med den varme fløde, og varm massen op til 80 grader, mens der piskes.
Afkøl legeringen til ca. 35 grader. Skum det øverste skum af og fordel legeringen i de iskolde skåle. Bag Crème brûléerne i en 110 grader varm ovn i ca. 25 minutter, til cremen har sat sig og giver efter ved et let tryk. Tag dem ud og lad dem afkøle helt i køleskabet, minimum 2 timer.
Drys de iskolde Crème brûléer med et ultratyndt, men jævnt lag sukker. Karamelliser sukkeret hurtigt med en gasbrænder. Afkøl nogle minutter inden Crème brûléen serveres.
http://www.metteblomsterberg.dk/blomsterbergs-opskrifter/creme-brulee.aspx
Arlas opskrift - den nemme
- 4 æggeblommer
- 85 g sukker (ca. 1 dl)
- kornene af ½ vaniljestænger
- 1⁄4 liter Karolines Køkken® Piskefløde 38%
- 1 dl sødmælk
- 1 spsk sukker
Rør
æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen med en ske. Rør herefter fløde og
mælk i æggeblandingen. Sigt blandingen gennem en si og fordel den i 4 ovnfaste
skåle (a ca. 2 dl). Stil skålene på en bageplade og bag dem midt i ovnen - til
cremen har sat sig. Stil créme bruleérne i køleskabet i mindst 3 timer - uden
at dække dem til.
Ved serveringen
Drys de
iskolde créme bruleé med sukker og brænd dem med en gasbrænder til sukkeret er
smeltet og har taget farve. Server straks.
Tips
Cremen må
ikke begynde at boble/koge når den bages - den skal have en "glat"
overflade og skælve en anelse når den er færdig.
I stedet for
en gasbrænder kan du stille skålene med créme bruleé i et iskoldt vandbad -
gerne med isterninger. Drys med sukker og grill dem øverst i ovnen til sukkeret
lige er smeltet og gyldent - hold godt øje, for pludselig går det stærkt. Tag
dem ud og server straks.
Bagetid
35-40 min.
ved 125°.
http://www.arla.dk/opskrifter/creme-brulee/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar