onsdag den 19. august 2015

Ud i naturen

I dag skal vi ud i naturen og bruge de gratis glæder.

Vi skal plukke Ribs til Ribssaft - senere skal vi lave gele
Vi skal bruge rabarber og brombær til marmelade og kage.
Vi skal bage boller og hygge.
Vi skal selvfølgelig også lave målsætninger for de næste 3 måneder.

Ribssaft:

1000g ribs, 250 g sukker.

De skyllede bær koges med vand. Vandet skal knapt dække frugterne. Koges til alle bær er bristede, ca. 20 min. 

Det hele sættes til afdrypning i en saftpose 1-2 timer. 

Mængden af den afdryppede saft måles. 
Til hver liter siet saft: 
250 g sukker. 

Sukkeret tilsættes og koges til alt sukkeret er opløst. Saften skummes. 

Den varme saft hældes på rengjorte flasker eller endnu bedre (holdbarhed), saften hældes i rengjorte mælkekartoner og nedfryses.

Rabarbermarmelade


ca. 1 liter
Ingredienser
500 g rabarber i tern
Saften fra 1 økologisk citron
500 g sukker
1/2 tsk. stødt kardemomme 

Læg alle ingredienserne i en gryde, og kog i 4 minutter under omrøring. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk glassene tæt. Opbevares i køleskab.

Rabarbersaft


ca. 2 liter
Ingredienser
1 kg rabarber
0,75 l vand
Saft af 1/2 citron
0,5 kg Dansukker Sukker

Skyl rabarberne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i vandet, til de er møre. Hæld rabarbermassen op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 minutter. Rengør gryden, og hæld saften tilbage. Tilsæt sukker og citronsaft.
Kog under stadig afskumning, til saften er helt klar. Hæld saften på varme, rengjorte flasker. Luk dem tæt. Opbevares køligt.
Rabarberne kan erstattes af andre valgfrie bær eller frugter.

Kage med bær

400 g bær , 150 g sukker.

Smuldredej: 100 g hvedemel, 50 g kokosmel, 50 g koldt smør i tern, 50 g sukker,
Sådan gør du:Skyl bærrene og dup dem tørre. Del evt bærrene i halve eller kvarter. Bland bær og sukker sammen og lad det trække i 10-15 min. Smuldredej: Kom mel og kokosmel i en skål. Tilsæt smørret og smuldr det sammen til store brødkrummer. Bland sukker og evt. nødder i.

Fordel bærrene i et smurt, ovnfast fad eller i portionsforme. Fordel dejen over bærrene og bag kagen i en 175° varm ovn i ca. 20 min. Servér den med det valgte tilbehør.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar